TV2 Overskyet -2 Grader
-

ad

* Til nyhedsoverblikket
Svindel med import af sprøjtegift
2009-11-18 14:16:25
Ulovligt importeret sprøjtegift og gødning er blevet solgt til cirka 190 landmænd rundt om i landet. Det mener myndighederne, der har slået til i en aktion mod tre forretningsmænd på Djursland.

Under en afhøring hos politiet har en 63-årig mand delvist erkendt sig skyl­dig i sigtelserne, der blandt andet handler om dokumentfalsk og overtrædel­se af lov om kemiske stoffer.

"Det er en omfattende sag, vi nu skal i gang med," siger vicepolitiinspektør Børge Fransen fra Østjyllands Politi.

Faktureret som korn
Den 63-årige har en virksomhed i Kolind. I tre år har han overtrådt loven ved at importere både gødning og sprøjtegifte uden at have de nødvendige tilladelser, mener politiet.

Importen skete via en søstervirksomhed i Tyskland, og det blev faktureret som korn og foderstoffer for at undgå afgifter.

I alt har det offentlige mistet i hvert fald to millioner kroner på fupnummeret, mener myndighederne.

Forholder sig tavse under afhøringer
En anden mand i et firma uden for Rønde sigtes for at have videresolgt kollegaens varer til en lang række landbrug over det meste af Danmark.

Både den sidstnævnte og en tredje mand - begge er 53 - har ikke ønsket at udtale sig om sigtelserne under afhøringen hos politiet.

Også Skat, Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen deltager i arbejdet med at undersøge forløbet.

Ved ransagningerne onsdag morgen fandt politiet regnskaber, og desuden lå der pesticider på virksomheden ved Rønde.

* Til nyhedsoverblikket

ad

Fokus På
-
Vintervejr
-
Android Apps
-
iPhone Apps
Topnyheder
* Obama: Iran på vej mod atomvåben
* Kirkeasyl nedlægger sig selv
* Bønder sætter ild til Mariann Fischer Boel
Relaterede artikler
* Aarhus Universitet i svindelsag
* Winther kører sag mod Guldbrandsen
* 4 år for hjemmerøveri i Glostrup
* Kvinde fængslet for bankrøveri
* To mænd anholdt for knivoverfald
* Til toppen
* Til forsiden
TV2 -